Start et rengøringsfirma

Brænder du for rengøring og/eller drømmer om at være din egen chef? så er et godt startskud til begge del at starte dit eget rengøringsfirma.

Det gode ved start af rengøringsfirma er at det er relativt nemt at komme igang og udelukker ikke at du samtidig kan have et deltidsjob der sikre stabil indtægt imens du får de første faste kunder. I denne guide vil du få et par gode råd til at komme godt i gang med dit nye rengøringsfirma.

Første skridt mod at blive selvstændig rengøringsassistent

Der er nogle ting der helt naturligt skal tages stilling til når du starter et rengøringsfirma, og i det hele taget når du starter et firma. Vi holder dog et skarpt fokus på at dette handler om at starte et rengøringsfirma og har derfor specificeret alt i den retning, så du får mest muligt ud af det.

  1. Find et godt navn til dit rengøringsfirma
  2. Opret en virksomhed – et CVR-nummer
  3. Lav et godt værdigrundlag for dit firma
  4. Sæt prisen på din rengøringshjælp
  5. Få kunder til rengøringsfirmaet

Det er faktisk de 5 overordnede ting du skal have på plads for at få den første succesoplevelse med dit rengøringsfirma. Jeg vil uddybe hvert enkelt punkt herunder og vejlede dig videre i processen.

Idéer til rengøringsfirma navne

Det første du skal gøre er at finde et godt navn. Det er vigtigt det er nemt at udtale, beskriver hvad dit firma handler om og at folk kan huske det, da en del af rengøringsfirmaers kunder ofte kommer via anbefalinger. Herunder er en liste over gode navne til rengøringsfirmaer.

  • “Dit navn/efternavn” + Rengøring el. Clean – Eksempel: Hansens Rengøring – Professionel rengøringsservice
  • “Firma værdi” + Rengøring el. Clean – Eksempel: Green Clean – et miljøvenligt rengøringsfirma
  • Leg med rengøringsord og -produkter – Eksempel: Skuresvampen – skrubber til der er rent

Du kan også bruge vores side til at finde rengøringsfirmaer og deres navne, og på en måde få inspirations til dit eget rengøringsfirmas navn.

Opret et CVR-nummer til dit rengøringsfirma

Du skal først og fremmest oprette et CVR-nummer på virk.dk så din virksomhed bliver offentligt registreret. Det er nemt at komme igang på den måde hvis du bare skal oprette det der hedder en Enkeltmandsvirksomhed. Skal du derimod oprette et ApS el. anden selskabsform, så er det bedst at købe sig til denne service f.eks. hos LegalDesk – hvor du kan klare det hele nemt online.

Har du aldrig haft erfaring med egen virksomhed før eller kender til opstart af en virksomhed, herunder hvordan du får CVR-nummer og hvad du skal have på plads – så vil jeg anbefale dig at bruge en online juridisk service som LegalDesk, hvor de klare det hele for dig for et meget lavt beløb. De har også kontrakter og skabeloner til rengøringsfirmaer, men dem kan du læse mere om længere nede.

Det er ikke absolut nødvendigt at have et CVR-nummer, da du kan vente til du har omsat for 50.000 kr. på et år. Overstiger grænsen på 50.000 kr. i omsætning, skal du nemlig momsregistreres og så giver det bedst mening at oprette en virksomhed.

Skal jeg lave en forretningsplan for mit rengøringsfirma?

Nej du skal ikke lave en forretningsplan for dit rengøringsfirma, som udgangspunkt. Det er dog altid godt at sætte sig ned og tænke over hvilken position du vil tage som rengøringsfirma i markedet.

  1. Skal det være det “grønne” rengøringsfirma?
  2. Vil du være hurtigst?
  3. Kan du rykke hurtigt ud til akutte rengøringer?
  4. [Find selv på flere]

Det er med andre ord godt at have den værdi du tilbyder i forhold til andre rengøringsfirmaer, defineret fra start af. Du skal ikke lave en forretningsplan, men du skal altså have en plan. Den plan skal gerne indeholde følgende:

  • Værdier du tilbyder dine kunder
  • Budget
  • Produkter/ydelser og beskrivelse heraf

Disse ting hjælpe dig også når du skal have opbygget din hjemmeside, da det er disse ting der skal fremgå af hjemmesiden, og det hjælper dig med at sælge i din markedsføring.

Har du store ambitioner om at få ansatte og blive en større virksomhed, så giver det selvfølgelig rigtig god mening at lave en grundig forretningsplan.

Hvad tager et rengøringsfirma i timen?

Et rengøringsfirma kan i princippet tage alt fra 120 kr./t (mindsteløn) og opefter. De 120 kr./t er dig for lidt, da du ikke vil tjene nok penge til at drive en fornuftig forretning. Et mere realistisk bud på en timepris hos et rengøringsfirma er 200 kr./timen.

Du skal huske at du selv skal stå for udgifter til rengøringsmidler, rengøringsudstyr, kørsel, tøj, pension osv. Dette samt den værdi du giver dine kunder, skal du indregne i timeprisen.

Sådan kan du skaffe kunder til rengøringsfirma

Det sidste skridt på din nye rejse er at få de første kunder i hus. Det er er der en del måde at gøre på og derfor har vi lavet en seperat guide om markedsføring af rengøringsfirma du bør læse.

Den primære måde at få kunder på i dag er ved online tilstedeværelse, og det får du bedst ved at have din egen hjemmeside. Det bør du som minimum får stablet på benene, og der vil jeg meget gerne hjælpe dig hvorfor jeg har indgået et samarbejde med et bureau.

3 hurtige tips til at skaffe kunder:

  1. Spred budskabet blandt familie, venner og bekendte.
  2. Del nyheden om dit nyopstartede rengøringsfirma på sociale medier.
  3. Brug dit eksisterende netværk til at hjælpe dig videre.

Når du har fundet en kunde eller en potentiel kunde, så skal du først og fremmest sende et tilbud, hvis ikke det allerede er gjort klart for kunden hvad tilbuddet er. Når tilbuddet er accepteret skal du lave en rengøringskontrakt, så du har det sort på hvidt hvad aftalen er mellem kunden og dit rengøringsfirma. Til dette kan du bruge to meget fine skabeloner fra LegalDesk:

Brugt rengøringsfirma til salg

En anden måde at komme hurtigt igang med sit rengøringsfirma, og springe hele humlen med at skaffe kunder over, er at købe et “brugt” rengøringsfirma der allerede har kunder.

Det sker i ny og næ at rengøringsfirmaer bliver sat til salg og det er en god mulighed for at blive selvstændig i rengøringsbranchen. Ulempen ved det er selvfølgelig at det kræve en del kapital af opkøbe, men ser forretningsmodellen god ud vil du i de fleste tilfælde kunne låne penge til at købe virksomheden.

2 kommentarer til “Start et rengøringsfirma”

  1. Hej. Jeg har et mindre rengøringsfirma. Jeg startede for 2 år siden i Kolding. Cosy car Clean hed det. Der var ikke så meget at lave. jeg har ændret firma navnet til Cosy Clean i marts 2022, da jeg hellere vil lave alm rengøring til private og erhverv. Jeg laver også lidt indendørs rengøring af biler og campingvogne.
    Men hvordan kan jeg evt komme med på holdet?

    Svar

Skriv en kommentar